Om GrønGas

Produktion af grøn energi

GrønGas er en af Nordjyllands mest innovative aktører inden for biogasproduktion. Med to moderne anlæg i Vrå og Hjørring bidrager vi aktivt til den grønne omstilling ved at omdanne lokale restprodukter fra bl.a. landbrug og industri til vedvarende energi.
 
Vores mål er at skabe et robust, fremtidssikret energisystem, hvor ressourcerne udnyttes effektivt, og hvor vi samtidig reducerer klimaaftrykket markant og samtidig bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

Biomasse omdannes til gas

Produktionen hos GrønGas bygger på cirkulær tænkning: Biomasse med lav eller i ingen værdi til fødevarer eller foder, omdannes til grøn gas, som herefter anvendes vores gasinfrastruktur samt i transportsektoren.
 
Samtidig vender den afgassede gylle tilbage til landbruget som en næringsrig gødning med bedre næringsstofudnyttelse til følge, hvilket lukker kredsløbet og understøtter en mere bæredygtig fødevareproduktion.

Anlægget i Vrå

Anlægget i Vrå blev etableret i 2016 som et af de første større biogasanlæg i regionen og fungerer i dag som en central brik i den lokale energiforsyning af grøn gas i gasnettet. Her behandles årligt cirka 400.000 ton biomasse, bestående af en kombination af husdyrgødning, andre restprodukter fra landbrug og restprodukter fra fødevareindustrien.
Gennem en biologisk udrådningsproces produceres op til ca. 14 mio. kubikmeter biometan årligt, svarende til energiforbruget for ca. 8.300 husstandes varmeforbrug.

Gassen sendes direkte ud i det landsdækkende gasnet, hvor den erstatter fossile brændsler og bidrager til en væsentlig CO₂-reduktion.

Fakta om anlægget i Vrå

  • Producerer årligt ca. 14 mio. Nm3 metan (bionaturgas)
  • Behandler årligt ca. 400.000 ton biomasse, primært bestående af husdyrgødning, vegetabilske restprodukter fra landbrug og fødevareindustri samt en mindre andel energiafgrøder.
  • Cirka 50 landmænd fra nærområdet leverer husdyrgødning til behandling på biogasanlægget. Landmanden modtager afgasset gylle retur fra GrønGas Vrå.
  • Anlægget er af Fødevarestyrelsen godkendt til hygiejnisering af biomasse til fødevareindustrien (animalske biprodukter).
  • Arealet inden for voldanlægget måler ca. 10 hektar eller 100.000 m2.
  • Biomassens opholdstid i anlægget er ca. 30 dage.
  • Biomassen opvarmes til ca. 52°C af en biomassekedel på 7 MW.
  • Overskudsvarme fra anlægget leveres til Vrå by/Vrå Varmeværk.

Anlægget i Hjørring

Hjørring-anlægget blev etableret i 2001 er det ældste i GrønGas’ portefølje, men er også det anlæg, hvor vi senest har bygget til og om. Anlægget er udstyret med den nyeste teknologi inden for biogasproduktion og afsætning og er det eneste anlæg i Danmark, som producerer og afsætter gassen helt uden offentlig støtte.

På anlægget producerer vi flydende biomethan (LBG), som sælges til Tyskland og indgår i grøn omstilling af den tyske tunge transport.

Vores biomasseindtag er på ca. 100.000 ton biomasse årligt og er optimeret til at håndtere et bredt spektrum af restprodukter, herunder både husdyrgødning, organisk industriaffald og andre biogene materialer.
Den årlige produktion af flydende biometan svarer til omkring 5-6 mio. liter diesel om året, som anvendes som brændstof til lastbiler i Tyskland, hvor en del af flåden kører på flydende gas fremfor diesel.

I samarbejde med to andre virksomheder producerer vi brint fra vindmøllestrøm, som kan anvendes til produktion af e-metan (e-fuels) og vi kan dermed udnytte en stor del af den reststrøm af CO2 som vi har fra produktionen af biogas på anlægget.

Vi er faktisk Danmarks eneste fungerende energi-ø, hvor vores elforbrug på biogasanlægget og til brintproduktion kommer direkte fra vindmøller placeret på samme ejendom. Det er en helt unik sammensætning af teknologier, som ikke kan ses andre steder i Danmark eller Europa.

Fakta om anlægget i Hjørring

  • Behandler ca. 100.000 ton biomasse primært bestående af husdyrgødning og andre affaldsprodukter fra landbrug og industri.
  • Biogassen opgraderes, og metangassen køles til -160°C. Gassen sælges herefter til Tyskland, hvor tyske lastbiler anvender den flydende gas som brændstof.
  • Begge eksisterende gasmotorer står stadig standby på anlægget og kan levere el til elnettet, hvis der er mangel på el.
  • Biomassen opvarmes til 52°C af halmkedel på 950 kW.
  • Biomassens opholdstid i anlægget er ca. 65-70 dage.

Biogas er afgørende for fremtiden

Hos GrønGas ser vi biogas som en afgørende brik i fremtidens energimiks. Vores arbejde handler ikke kun om at producere grøn energi, men også om at skabe værdi i lokale partnerskaber – med landmænd, industrien og energisektoren.

Samarbejde er nøglen til at sikre både forsyningssikkerhed, klimaneutralitet og et stærkt fundament for den grønne omstilling.

Vi udvikler løbende nye løsninger, der kan øge kapaciteten, forbedre effektiviteten og styrke integrationen af biogas i det samlede energisystem. På den måde kan GrønGas fortsat bidrage til at realisere Danmarks klimamål og understøtte den nødvendige omstilling til vedvarende energi.

Hvis du vil vide mere om biogas og dets betydning i Danmark, som den eneste vedvarende energi, der kan lagres, kan du læse videre på www.biogas.dk.

For leverandører

Fordele ved at samarbejde med et biogasanlæg

I GrønGas samarbejder vi med ca. 50 landmænd, som leverer gylle og dybstrøelse til vores anlæg. I GrønGas er vi meget bevidste om, at der skal være fordele ved at samarbejde med et biogasanlæg, og vi sigter hver dag efter at øge fordelene ved dette samarbejde.

Herunder har vi samlet forskellige information om nogle af de fordele, der kan være ved at samarbejde med et biogasanlæg. 

Vi udbygger løbende "informationssamlingen", så man som leverandør kan finde relevant information på denne side.

Som nuværende eller potentiel leverandør til GrønGas kan du finde værdifuld viden og baggrundsmateriale hos Biogas Danmark, brancheorganisationen for hele biogassektoren.

Du finder bl.a. viden om
  • Forventet markeffekt af afgasset gylle
  • Eksport/import-regnskab af afgasset gylle
  • Lugtgener - afgasset gylle vs. ubehandlet gylle
  • Fakta og statistikker over biogasproduktion og udvikling i Danmark
  • Brancheanalyser og rapporter
  • Nyheder om lovgivning og støtteordninger, der kan få betydning for dig som leverandør
  • Medlemsoversigter over andre aktører og potentielle samarbejdspartnere
Denne viden giver både nuværende og kommende leverandører et solidt grundlag for at forstå markedet, spotte nye muligheder og sikre, at samarbejdet med GrønGas hviler på den nyeste indsigt i biogassens rolle i den grønne omstilling.

  • Højt pH i afgasset gylle øger risikoen for ammoniaktab til omgivelserne
  • Husk altid at have overdækning eller flydelag på din lagertank til afgasset gylle.
  • Indhold i henhold til gødningsregnskab fastlægges ved løbende analyser fra GrønGas A/S
  • Udnyttelseskrav bestemmes ud fra det indgangsmateriale, der modtages på anlægget.

  • Værdi i plantenæringsstoffer: N, P, K og S samt mikronæringsstoffer
  • Værdi af "ekstra" kvælstof. Forskel fra lovmæssig udnyttelseskrav til reel udnyttelse.